Brobygning

Aarhus Akademi 12
Brobygning
Aarhus Akademi 81

Brobygning på Århus Akademi

I 8., 9. og 10. klasse kan du via din folkeskole eller efterskole tilmelde dig et 2- eller 3-dages introduktions-, afklarings- eller brobygningskursus på Århus Akademi. Introduktionskurser for 8. klasse ligger i foråret, og brobygning for 9. og 10. klasse foregår i efteråret.
Vi har både brobygning til toårig HF og vores toårige STX. Vi vil på introduktions-, afklarings og brobygningsdagene give dig indblik i, hvordan det er at gå på HF/toårig STX, så du kan tage stilling til, om det er noget for dig. Du får et fuldt skema fra 8.00–14.00 med timer ligesom vores elever, men timerne vil være specielt tilrettelagt for dig og resten af holdet. Niveauet afstemmes ift., om du er på introduktionskursus i 8. klasse, afklaringsforløb i 9. klasse eller i brobygning i 10. klasse. Du vil møde lærere og elever både til undervisning og vejledning.

Du vil opleve og få svar på spørgsmål som:

  • Hvad er HF/2-årig STX for en uddannelse, og hvilke fag har man?
  • Hvordan arbejder man med fagene på HF/2-årig STX?
  • Hvad kræves der for at følge med og gennemføre en HF/STX-uddannelse?
  • Hvordan oplever eleverne hverdagen og skolen?
  • Hvordan kan man sammensætte sin uddannelse?
  • Hvilke videregående uddannelser og professioner bruges en HF/STX-eksamen mest til?

Har du en pc, bedes du medbringe den samt skriveredskaber til brobygningen.
Vi forventer, at du som gæst hos os er nysgerrig og positivt interesseret i det program, vi har tilrettelagt for dig.

Kan du ikke deltage i introduktions-, afklarings- eller brobygningskurser, og vil du gerne besøge skolen, så ring 8739 1680 eller skriv i formularen herunder og få en aftale om et besøg.

Vil du vide mere - stil spørgsmål til kontoret

Åbent hus 14/1 & 17/1

Kom til ÅBENT HUS på Århus Akademi

Onsdag den 14. januar & lørdag den 17. januar 2026.

  • Hør mere om HF (2- eller 3-årig), STX på 2 år og vores elitesportstilbud.
  • Få en rundvisning på skolen.
  • Mød vores elever, lærere og studievejledere.

Info og tilmelding

Vi glæder os til at se dig!

Åbent hus 14/1 & 17/1